Gode arbejdspladser i en ansvarlig og værdiskabende sektor
Tredje indsatsområde i Finansforbundet fokuserer på at skabe gode arbejdspladser – i en sektor, der både tager ansvar og skaber værdi.
På Landsmødet i 2023 vedtog vi en række indsatser. Her på siden kan du læse mere om et udvalg af de aktiviteter, der er sat i gang for:
at arbejde for, at det finansielle område bidrager positivt til udviklingen af en grøn, retfærdig og bæredygtig samfundsøkonomi
at sikre, at medlemmerne fortsat har gode rammevilkår og rettigheder i en mere internationaliseret og digital virkelighed
at fremme og udvikle den danske aftalemodel, faglige traditioner og tillidskultur via styrkelse af det internationale faglige system og samarbejder
1. Sektorens samfundsbidrag
Hvad gør finanssektoren egentlig for samfundet?
Debatten om sektorens bidrag til at løse vores fælles samfundsudfordringer er sjældent specielt rosenrød.
Det er vi mere end almindeligt bekendte med – men der er brug for balance og nuancer. For den finansielle sektor bidrager faktisk. Også på områder, man måske ikke lige tænker over.
Vi har en stærk tradition for tæt samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere – og det har skabt resultater, der gavner begge parter.
Vi har for eksempel ligestillet barselsmulighederne i overenskomsten, etableret en fælles pulje til kompetenceudvikling og har i mange år løftet trivsel og arbejdsmiljøindsatser i fællesskab.
Indsatsen for at sætte fokus på det positive samfundsbidrag har vi på mange områder til fælles med arbejdsgiverne, men en fælles udfordring er også, at det generelle image og sektorens politiske kapital har været hårdt presset igennem en længere periode. Derfor er det en indsats, der kræver det lange, seje træk.
Udfordringerne med sektorens image og politiske kapital løses ikke med et snuptag. Vi har gennem landsmødeperiode på forskellige fronter arbejdet for at synliggøre sektorens værdiskabelse.
Formand Dorrit Brandt og næstformand Steen Lund Olsen gav daværende erhvervsminister Morten Bødskov et svirp med en blød sweater i anledning af Ugly Christmas Sweater Day, der tilfældigvis faldt sammen med mødet.
Ud over den bløde trøje havde Finansforbundet bl.a. følgende budskaber med til mødet med erhvervsministeren:
- Vi hilste ministeriets initiativer til at bekæmpe digital svindel velkomne. For selvom svindlen rykker hjem i stuerne, er vores medlemmer fortsat front-personale – både i forebyggelse af svindel og i den efterfølgende håndtering af svindel.
- Vores medlemmer er vigtige aktører i arbejdet med nye systemer og oplysningskampagner – og vi glæder os til at spille os positivt på banen.
- Finansforbundets medlemmer sætter en personlig ære i at yde bedst mulig rådgivning - men det er et problem, at 1/3 af rådgiverne vurderer, at de sjældent eller stort set aldrig har tid nok til at yde den tilstrækkelige rådgivning.
Ny Firkløverregering med ambitioner inden for AI og arbejdsliv
Danmark fik efter et længere forhandlingsforløb i forsommeren 2026 en ny Firkløver-regering, der præsenterede sit politiske grundlag d. 2. juni.
Det har fokus på en række elementer med relevans for sektoren og medlemmerne - bl.a. initiativer omkring AI's effekt på vores arbejdsmarked, et kommende velfærdsforlig, planer om en sporskiftefond og en del sektorrelevante initiativer.
Firkløveregeringen vil undtage sektoren fra planlagte selskabsskattelettelser og finanssektoren har flyttet resort fra Erhvervsministeriet til Skatteministeriet.
Der er med andre ord stadig store politiske udfordringer forude, som Finansforbundet også er i dialog med Finans Danmark om, men der er også en række fornuftige signaler på andre politikområder og også fornemmelsen af en trods alt mindre konfrontatorisk tilgang til finanssektoren.
Det videre arbejde kommer Finansforbundet til at følge tæt på de områder og især om AI i et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv.
Digital svindel fylder stadig mere og mere
De traditionelle bankrøverier er heldigvis stort set udryddet. Det er positivt, men problemet er, at kriminaliteten er flyttet andre steder hen. Digital svindel er en stor udfordring for både borgere, virksomheder og de medarbejdere i sektoren, der står midt i det hele.
Det har vi løbende sat fokus på i landsmødeperiode, og meget tyder på, at det er et problem, der vil accelerere. Det påvirker tillidsrelationen mellem bankansat og kunde, det spiller en stor rolle i hverdagen for rigtig mange jobfunktioner i sektoren og det er en samfundsudfordring, som fylder i virksomhederne.
Finansforbundet på Folkemødet
AI, trivsel, sikkerhed, svindel og fremtidens arbejdsliv var noget af det, der var på dagsordenen for Finansforbundet på Folkemødet 2026.
Med base i Finansteltet, som Finansforbundet har sammen med Finans Danmark, tog en lang række events favntag med f.eks. teknologi, arbejdsliv, demokrati, sikkerhed, bæredygtighed og mental sundhed.
2. Kritisk finansiel infrastruktur
Finanssektoren er samfundskritisk infrastruktur
Betalinger, bank-it, clearing og digitale identitetsløsninger er ikke bare finansielle services – de er fundamentet for, at hverdagen fungerer i Danmark. Og i en tid med geopolitiske spændinger, koncentrerede cloudafhængigheder og accelererende teknologiudvikling er spørgsmålet ikke længere kun, hvordan vi skaber mest mulig effektivitet. Det er også, hvor sårbare vi er blevet undervejs.
På Repræsentantskabsmødet i 2025 blev der opfordret til, at Finansforbundet skulle sætte robusthed på dagsordenen. Det medførte gode og svære drøftelser i det tværnationale netværk om vores kritiske finansielle infrastruktur.
Netværket udarbejdede herefter 5 politiske pejlemærker.
En sårbar styrke
Den danske finansielle infrastruktur er teknisk robust. Men strategisk er vi blevet mere sårbare. Internationalisering, udenlandsk ejerskab, cloudafhængighed og offshoring betyder, at kontrol, beredskab og beslutningskraft gradvist flytter ud af landet – og ind i globale koncerner og leverandørkæder, hvor Danmark er ét lille marked blandt mange.
Det har konsekvenser. I en større hændelse risikerer vi at blive nedprioriteret. Og når fejlfinding og incident response ikke længere sidder tæt på de danske særkrav og systemer, bliver både tilsyn og hurtig genopretning mere komplekst.
Eksisterende screeningsmekanismer som DISA giver indblik i udenlandske opkøb – men ikke nødvendigvis i de løbende ændringer i drift, outsourcing og underleverandørstrukturer, der over tid kan skabe lige så stor sårbarhed.
Finansforbundet har på den baggrund peget på fem pejlemærker for, hvilke principper der bør være på plads, når kritisk finansiel infrastruktur organiseres på tværs af lande, koncerner og leverandører.
5 politiske pejlemærker
Hvad vi peger på: Et mere vedvarende overblik over ejerskab, drift, outsourcing og centrale leverandørkæder – ikke kun ved ejerskifte.
Hvorfor: Sårbarheder opstår også, når drift flyttes, systemer samles, eller ansvar ændres over tid. Et sektorspecifikt supplement til DISA kan overvejes, der giver løbende opmærksomhed på væsentlige ændringer og spiller sammen med DORA og NIS2.
Hvad vi peger på: En fast tilsynspraksis på finansområdet for at teste, hvordan Danmark prioriteres i internationale koncerner, når der er knaphed på ressourcer under en krise. Den kan bygge videre på DORA, men med et tydeligere fokus på koncernstyring og national robusthed i praksis
Hvorfor: Hvis genopretning styres centralt, kan små markeder blive nedprioriteret. En stresstest kan afdække eskaleringsveje, adgang til ressourcer og om kritiske danske funktioner reelt har prioritet.
Hvad vi peger på: Myndigheder bør få rettidig information om væsentlige ændringer i drift, datahåndtering og leverandørkæder, når ændringerne påvirker robusthed.
Hvorfor: Gennemsigtighed gør det muligt at reagere, før en hændelse opstår. Krav kan bygge videre på DORA/NIS2, men med tydeligt fokus på finansiel infrastruktur som samfundskritisk helhed.
Hvad vi peger på: En national tilgang til at fastholde og opbygge kritiske kompetencer i Danmark (fx 24/7 incident response, mainframemiljøer, betalingsdrift,afviklingssystemer (TARGET/T2S), cyber forensics).
Hvorfor: Teknologi alene skaber ikke robusthed. Når viden flytter ud, flytter evnen til hurtig fejlfinding og krisestyring med. Det øger både drifts- og samfundsrisiko.
Hvad vi peger på: Relevante TR og medarbejdere bør indgå som en aktiv del af robustheden: tidlig inddragelse, øvelser og målrettet uddannelse.
Hvorfor: De sidder tæt på driften og ser ofte sårbarheder først. Involvering styrker praktisk beredskab og øger chancen for, at procedurer fungerer under pres.
.
Internationalering stiller nye krav - case fra Danske Bank
Finanssektoren er international - og det samme er virksomheder og kollegaer i stadig højere grad. Det opleves især i sektorens største virksomheder.
F.eks. er antallet af medlemmer meget engelsk som foretrukne sprog steget hele vejen igennem landsmødeperioden i Finansforbundet i Danske Bank. I dag udgør der 450 medlemmer - svarende til godt 7% af FiDB’s samlede medlemsantal.
Internationaliseringen stiller krav til alle dele af det faglige system. Danske Bank Group European Works Council (EWC) er det internationale samarbejdsudvalg i koncernen, hvor i alt 17 Danske Bank-medarbejdere repræsenterer deres kolleger fra syv forskellige lande. EWC’et mødes to gange årligt og indkaldes derudover, når der er behov.
Koncernen er fast repræsenteret ved HR-ledelsen, mens øvrige medlemmer af ledelsen deltager afhængigt af dagsordenen. Fra Finansforbundet i Danske Bank deltager vores formand samt tre bestyrelsesmedlemmer.
EWC er dér, hvor ledelsen informerer og konsulterer medarbejderne om udviklingen i koncernen og andre emner, som har betydning for medarbejdere i flere lande som fx organiseringen af koncernen og koncernbrede initiativer, som berører medarbejderne.
Det har i landsmødeperioden resulteret i f.eks. involvering i koncernens proces omkring CSRD-rapportering og bedre deling af relevant viden .
3. Gode forhold er noget vi fællesskaber
Overenskomsten 2025
Vi har måske en tendens til at tage dem for givet. De mange gode vilkår, som vi alle nyder godt af hver eneste dag: Lønramme, ferie, pensionsordning, fleksibilitet, tandforsikring... Blot for at nævne nogle få. Men de er på ingen måde kommet af sig selv. Gode vilkår er nemlig noget, som vi fællesskaber i Finansforbundet.
Overenskomst 2025 blev forhandlet på plads i februar, og efter urafstemning hvor 84,24 procent stemte ja, kunne den nye overenskomstkomst træde i kraft 1. april 2025.
Overenskomstaftale med Netcompany Banking Services
Netcompeny Banking Services så dagens lys i sommeren 2025. Det skete, da ejerne af SDC nogle måneder forinden havde solgt til deres datacentral til it-virksomheden Netcompany - og vi stod derfor med et brud på praksis om, at sektorens virksomheder i fællesskab ejer datacentralerne.
Det skabte en ny og vanskelig situation ift. overenskomstdækningen. Ved etableringen af Netcompany Banking Services blev overenskomsten med Finansforbundet og medlemskabet af Finans Danmark / Arbejdsgiver opsagt - og dermed stod medarbejderne i det tidligere SDC som udgangspunkt uden fremtidig overenskomst med Finansforbundet.
Det blev starten på et langt og vanskeligt forhandlingsforløb med en modpart, der er ikke har tradition for overenskomst og organisering og altså ikke er medlem af sektorens arbejdsgiverforening.
Men missionen lykkedes, og Finansforbundet fik sikret en aftale. Med hele 95 procent af stemmerne stemte medlemmerne i Netcompany Banking Services ja til ny overenskomstaftale med Finansforbundet.
Overenskomsten mellem Finansforbundet og Netcompany Banking Services trådte i kraft 1. januar 2026.
Læs mere om forløbet her: Bag NBS-aftalen: Indblik i en særlig forhandling
Du kom til bunds
Klik videre til et af de andre indsatsområder