Bag NBS-aftalen: Indblik i en særlig forhandling

”Vi varsler ikke konflikt, medmindre vi mener det. Og det gjorde vi her. Vi er klar til at trække det våben, hvis virksomheder frasiger sig overenskomster eller begynder at melde sig ud af arbejdsgiverforeninger," slår Steven Vallik fast. 

For at få dialog og forhandling i gang var den første barriere at sikre det, der i faglige termer kaldes forhandlingsretten: den juridiske og overenskomstmæssige ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår med en arbejdsgiver på vegne af en gruppe medarbejdere.

Eftersom NBS’ udgangspunkt var, at selskabet ikke længere hørte under finanssektorens overenskomstområde, blev Finansforbundets forhandlingsret et af de første afgørende stridspunkter.

Det var medvirkende til, at Finansforbundet afgav det første konfliktvarsel og lagde et tydeligt pres på situationen, fortæller Steven Vallik.

Det var med til at åbne for den første dialog mellem Finansforbundets forhandlingsteam og NBS.

Kampen om forhandlingsretten

Samme dag som Netcompany frasagde sig overenskomsten, gik Finansforbundets formand Dorrit Brandt offentligt i rette med argumentet om, at NBS ikke skulle være en del af den finansielle sektor.

Hun henviste til, at SDC siden 1963 havde leveret sektorspecifik it til sparekasser og mindre pengeinstitutter. Det var den forretning, NBS havde overtaget, lød det.

”Både i lyset af kundegruppe, virksomhedsnavn og SDC’s historie er det en skæv begrundelse, at Netcompany Banking Services ikke er en del af finanssektoren. It er en helt integreret del af finansiel virksomhed og af sektoren som sådan."

"Her laver vi kollektive aftaler med vores arbejdsgivere, fordi det giver ordnede forhold, udvikling og stabilitet,” pointerede Dorrit Brandt.

Den argumentation fortsatte Finansforbundets forhandlingsteam over for NBS.

Et centralt argument blev desuden, at NBS 1. juni 2025 var registreret hos Finanstilsynet som en virksomhed under tilsyn.

Sammen med NBS’ rolle som leverandør til en række små og mellemstore pengeinstitutter var det med til at afklare Finansforbundets forhandlingsret.

Og dermed kunne de egentlige forhandlinger om en ny aftale tage sin begyndelse.

”Da vi havde fået afklaret forhandlingsretten, kunne vi gå fra positionskamp til reelle forhandlinger,” siger Steven Vallik.

Erfaring fra svære forhandlinger

Situationen med NBS var særlig, men ikke uden fortilfælde for Finansforbundet.

Steven Vallik peger på, at forbundet tidligere har arbejdet med lignende situationer med opsagte overenskomster - blandt andet hos IBM og i forbindelse med, at Silkeborg Data blev solgt til EG.

”Alle forhandlinger er særegne og har deres helt særlige præg. Når vi sidder ved forhandlingsbordet, lytter vi til modparten og forsøger at forstå, hvad deres bekymringer er, og hvorfor de, som i dette tilfælde, er skeptiske over for at tiltræde den samme overenskomst,” siger han.

Da de to teams først sad over for hinanden, blev det også tydeligt, at flere hensyn skulle balanceres for at få en ny virksomhedsoverenskomst på plads i NBS som en del af Netcompany-koncernen.

Interesser på begge sider af bordet

For Finansforbundet var et af de vigtigste mål i forhandlingsrummet at sikre selve grundlaget: at NBS blev omfattet af en overenskomst, og at Finansforbundet dermed bevarede forhandlingsretten til at arbejde for løn- og ansættelsesvilkår i virksomheden også fremadrettet.

Samtidig var der hensynet til de tidligere SDC-ansatte.

For Finansforbundet var det afgørende, at overgangen til en ny aftale skete ordentligt, og at ændrede vilkår blev håndteret med overgangsordninger og kompensation.

Over for stod NBS ifølge Steven Vallik med et ønske om at skabe ro om den nye forretning og få rammerne til at passe ind i Netcompany-koncernen.

”Selvom NBS er et datterselskab i Netcompany-koncernen, skulle medarbejderne stadig dele kontorbygninger, HR-system, administration og kantine med tusindvis af Netcompany-ansatte,” siger han og fortsætter:

”Det var en legitim interesse, at løn- og ansættelsesvilkår kom til at ligne resten af virksomheden, om end vi ikke var villige til at imødekomme det fuldt ud.”

Overgangsvilkår for de tidligere SDC-ansatte

Overenskomstmæssigt var forhandlingsforløbet begyndt fra et udgangspunkt, der var tæt på nul.

Men efter længere tids forhandlinger nåede man ifølge Steven Vallik et tidspunkt, hvor man måtte gøre resultatet op.

”Er det her et godt resultat? Er det noget, vi vil risikere at miste ved at sige, at vi vil have mere, og gå i konflikt med de risici, det indebærer?"

"Eller er det noget, vi tror på, at medlemmerne vil være tilfredse med?”

I forhandlingsteamet blev vurderingen, at aftalen var stærk nok til at sende videre til medlemmerne.

”Den tilgodeser begge positioner. Vi fik sikret gode overgangsvilkår for de tidligere SDC-ansatte - både dem, der var medlemmer, og dem, der ikke var medlemmer af Finansforbundet,” siger han og tilføjer:

”De er blevet kompenseret en til en for de vilkår, de har mistet, og i nogle tilfælde lidt mere end det.”

Der blev samtidig aftalt en model for de tidligere SDC-ansatte, der på baggrund af alder og anciennitet allerede havde optjent særlige opsigelsesrettigheder efter standardoverenskomsten.

De fik mulighed for i en afgrænset periode at vælge at fratræde på de hidtidige vilkår. 

Ifølge Finansforbundets opgørelse valgte omkring 30 af de cirka 100 tidligere SDC-ansatte, der havde denne mulighed, at gøre brug af den og forlade virksomheden.

Et nyt grundlag for NBS

Den nye virksomhedsoverenskomst bliver samtidig grundlaget for medarbejdere i NBS fremover.

For nyansatte betyder det, at de bliver omfattet af NBS-aftalen uden de overgangsordninger, der gælder for tidligere SDC-ansatte.

”Nyansatte kommer ind på den rene NBS-overenskomst. Den har på nogle områder et lavere niveau end den tidligere standardoverenskomst, som gjaldt for SDC. Men det er selvfølgelig noget, vi kommer til at arbejde på at forbedre,” pointere Steven Vallik. 

Selvom NBS-aftalen på nogle punkter ligger under standardoverenskomsten, indeholder den også centrale elementer, som Finansforbundet lagde vægt på. 

Med aftalen er der blandt andet sikret en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 11 procent af grundlønnen, lokal medarbejderrepræsentation og en model for lønregulering, hvor den samlede lønudvikling følger resultatet på Finansforbundets centrale område, mens NBS selv kan fordele lønreguleringen individuelt.

Ifølge Steven Vallik er der også aftalt en højere kontraktgrænse end i standardoverenskomsten, som afgør hvem der er omfattet af overenskomsten.

Steven Vallik ser især den lokale medarbejderrepræsentation for Finansforbundets medlemmer som central. 

”Det giver Finansforbundet en faglig struktur i virksomheden, som kan bruges i det løbende arbejde med vilkår og samarbejde,” siger han.

Til gengæld er der også vilkår fra standardoverenskomsten, som ikke er fulgt én til én med over i den nye NBS-aftale for nyansatte. Det gælder blandt andet niveauet for særligt ferietillæg og reglerne om barns sygdom.

Det kan få nogle til at spørge, om NBS har fået en billigere overenskomst.

Steven Vallik understreger, at aftalen skal ses i lyset af den særlige situation, forhandlingerne begyndte i.

”Det er vigtigt at huske, at udgangspunktet var ingen overenskomst.”

Stor opbakning fra medlemmerne

Herfra var det op til medlemmerne at beslutte, om de kunne støtte aftalen.

Ved urafstemningen stemte 95 procent ja med en stemmeprocent på 78. 

Resultatet blev offentliggjort 9. december 2025 og satte punktum for et forhandlingsforløb, der havde været i gang siden sommeren 2025.

Dermed kunne overenskomsten mellem Finansforbundet og NBS træde i kraft 1. januar 2026.

Selvom Finansforbundet ikke fik alle ønskede krav og vilkår med i NBS-aftalen, er der nu etableret et overenskomstmæssigt fundament i NBS, pointerer Steven Vallik.

”Det var meget vigtigt for os at sikre forhandlingsretten. Den har vi nu. Det betyder, at vi møder op til nye forhandlinger i forbindelse med, at aftalen skal fornyes i 2028.” 

Et nyt samarbejde

Med aftalen er Finansforbundet og NBS ikke længere parter i en indledende positionskamp, men overenskomstparter i et løbende samarbejde.

Derfor er det vigtigt for Finansforbundet, at relationen fremover bygger på dialog, klare aftaler og respekt for de forskellige interesser ved bordet.

Overenskomsten lever ikke kun på papiret.

Ifølge Steven Vallik er der allerede ansat medarbejdere i NBS på den nye overenskomst, og der bliver fortsat slået stillinger op målrettet NBS. 

Samtidig giver den lokale medarbejderrepræsentation Finansforbundet et løbende indblik i, hvordan aftalen fungerer i praksis.

Hvad Finansforbundet kommer med til bordet i 2028, er ikke fastlagt endnu. Men ifølge Steven Vallik vil resultaterne fra Finansforbundets centrale overenskomstforhandlinger få betydning for de krav, forbundet stiller i NBS.

”Så kan det være, at NBS har nogle udfordringer og vil indgå nogle specifikke løsninger. Det er vi åbne over for, som vi i øvrigt altid er. Vi lytter, og så afsøger vi løsninger, der er win-win for begge parter,” siger Steven Vallik, inden han fortsætter:

”Vi ser frem til de næste forhandlinger. At bevare og udbygge gode løn- og ansættelsesvilkår er en kerneopgave for os som fagforening.”

NBS har ikke ønsket at kommentere på forhandlingsforløbet. Men i november 2025, i forbindelse med aftalen, lød det fra Caroline Riisager Rust, Chief People Officer & Partner, hos Netcompany, at man var tilfredse med forløbet.

“Det har været vigtigt for os at få en aftale, der fortsat indeholder gode ansættelsesvilkår for medarbejderne, og samtidig understøtter et nyt moderne og konkurrencedygtig NBS – både for at kunne tiltrække talent og for fortsat at være en relevant aktør på et kommercielt marked for bankløsninger," sagde hun og tilføjede: 

"Vi har i hele processen haft en konstruktiv og god dialog med Finansforbundet, hvilket også afspejler sig i den endelige aftale."