Menu luk

Overgangsalder og menopause

Finansforbundet arbejder for at støtte dig, der er i overgangsalderen eller menopause. Her kan du finde viden og inspiration, som kan hjælpe dig med at forstå dine symptomer og navigere i dit arbejdsliv.

Overgangsalder i centrum

Det skal være mainstream at tale om overgangsalder

Kan du tale åbent om overgangsalder på din arbejdsplads? Tusindvis af kvinder har gener hver dag, og arbejdspladserne kan spille en vigtig rolle i at støtte dem.

Det skal være mainstream at tale om overgangsalder
alt=""

Overgangsalderen påvirker kvinders arbejdsliv markant

47%

af adspurgte kvinder

mente at deres præstation på arbejdet blev forstyrret af symptomer relateret til overgangsalder.

33%

af kvinder mellem 45 og 55 år

er stærkt påvirket af overgangsalder

23%

af kvinder

har overvejet at opsige deres job på grund af gener i overgangsalderen

Fakta om overgangsalder

  • Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen
  • Overgangsalderen (klimakteriet) er perioden omkring den sidste menstruation (menopausen)
  • I overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens
  • Med tiden kan der også komme knogleskørhed og tørre slimhinder
  • Rygere og tynde kvinder har flest gener i overgangsalderen
  • Den mest effektive behandling er med hormoner, der kan gives lokalt (i skeden) eller systemisk (dvs. i hele kroppen)

Kilde: Sundhed.dk

Finansforbundets netværksgruppe "Menopause i arbejdslivet"

Finansforbundet har allerede et netværk, som fokuserer på menopause i arbejdslivet. Men efter større efterspørgsel har vi planer om at starte endnu en netværksgruppe.

Vil du gerne være medlem af denne gruppe, så tilmeld dig denne liste. Når vi har nok interesserede medlemmer, inviterer vi til første netværksmøde, hvor vi får fastsat ønskede emner, ambitionen med netværket, møderammer og datoer. 

 Tilmeld dig interesselisten

 

Arrangementer med fokus på overgangsalder og menopauser