Tryg betalte alt efter stormskade
Stormen Dave rev tagstenene løse på Carsten Vejrum Skovgaards hus, men heldigvis dækkede Tryg det hele.
Det var første gang i 29 år, at en aprilstorm ramte Danmark i 2026. Det mærkede man især i Nordjylland, hvor vindstødene havde orkanstyrke. Det gik blandt andet ud over Carsten Vejrum Skovgaards hus fra 1884, der ligger højt over byen i Kvissel uden for Frederikshavn.
”I forhold til byen bor vi højt, så vi kunne godt mærke alt det rusk, der var. Efter stormen var stilnet af, gik der et par dage, inden jeg kiggede op på taget og så, at der var en tagsten, der var røget af,” beretter Carsten Vejrup Skovgaard.
Det var en søndag, så han tog et billede af skaden og oprettede en skadesanmeldelse på nettet. Allerede dagen efter blev han kontaktet af en håndværker, der kom forbi for at besigtige skaden, og 14 dage efter var den manglende tagsten og et par yderlige løse sat fast igen.
”Efter mureren havde været der, kunne jeg se, at de havde sat tagstenene ordentligt fast ude i gavlen. Der har nok været fire stykker, der ville ryge af i næste blæsevejr, hvis de ikke var blevet hæftet på igen,” fortæller han.
Carsten Vejrum Skovgaard har været forsikret hos Tryg i de 20 år, han har været medlem af Finansforbundet. Han har hus- og bil forsikring, samt ulykkesforsikringer til sin kone og tre børn, samt indbo-, hunde- og katte forsikringer hos Tryg. Han har valgt en forsikringstype uden selvrisiko, hvilket betød, at Tryg dækkede det fulde beløb, da stormen Dave havde ødelagt hans tag.
”Sådan en regning løber hurtigt op i 10-20.000 kr., når de skal op i højden på huset og have flere mand på. Den 50’er man giver ekstra hver måned for ikke at have en selvrisiko, er det hele værd,” forklarer han.
I de 20 år, Carsten Vejrum Skovgaard har været medlem af Tryg, har han haft brug for forsikringerne 10-12 gange.
”De gange, jeg har haft brug for Tryg, der har de været der. Responstiden fra forsikringsselskabet er super god, og jeg har aldrig følt, at man bliver gransket, eller at der bliver stillet spørgsmål ved de ting, der har været af skader. Man føler sig tryg i deres behandling af tingene,” siger han.
Faktisk fik forløbet med skadesanmeldelsen en ekstra lille bonus for Carsten Vejrum Skovgaard.
”I forbindelsen med skaden talte jeg med en person hos Tryg, som pludseligt spurgte, om der var en grund til, at jeg havde forskellige ulykkesforsikringer på mine børn, og jeg svarede nej, de skulle gerne være ens,” beretter han.
Forsikringerne blev tilpasset, så alle hans børn i dag har samme dækningsgrad på deres ulykkesforsikringer.
”Det gav lidt ekstra, at de var inde og kigge de andre forsikringer igennem i forbindelse med stormskaden. Det viser en fleksibilitet, som gør, at man bliver tryg,” konkluderer Carsten Vejrum Skovgaard.