Kredsbestyrelses-
uddannelse
Finansforbundets uddannelse for kredsbestyrelsesmedlemmer tager udgangspunkt i medlemmernes daglige arbejde og sigter mod faglig og personlig udvikling.
Baggrunden for uddannelsen er et ønske om at styrke muligheden for at påvirke samarbejdspartnere og interessenter.
I Finansforbundet vil vi være dygtige til at tale ind i virksomhedernes dagsorden, debattere vores politiske mål og sætte handling bag de beslutninger, vi træffer i fællesskab. Og vi tror på, at en af vejene går gennem fagligt stærke kredsbestyrelser.
De overordnede mål med uddannelsen er:
- at tydeliggøre rollen som kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet.
- at styrke de vigtigste kompetencer i deltagerens kredsbestyrelsesarbejde.
- at understøtte fællesskabet og et fælles sprog i Finansforbundet.
Uddannelsen inddrager og involverer deltagernes hverdag som kredsbestyrelsesmedlemmer. Det er i høj grad en personlig udviklingsrejse for den enkelte, hvor vi arbejder med integritet, passion og mod.
Det siger tidligere deltagere om deres læring
- Bedre til at få mit budskab ud
- Tydeligere i kommunikation
- Mod til at tage debatten
- Undersøgende i samtaler
- Styrket netværk på tværs af kredsbestyrelser
- Klogere på egen rolle og person