Projekt Fremtidens Fagforening
Finansforbundet har igangsat projektet Fremtidens fagforening for at udforske nye måder at være fagforening på. Her kan du få indblik i projektets indsigter, idéer og perspektiver.
Om projektet
Fremtidens Fagforening
Projektet 'Fremtidens fagforening' er et radikalt udviklingsprojekt, som Finansforbundets hovedbestyrelse satte i gang i begyndelsen af 2023. Projektet arbejder på kanten af organisationen og udforsker nye måder at lave fagforening på.
Grundspørgsmålet er:
Hvis vi skulle bygge en fagforening til fremtiden, hvordan ville den se ud? Hvad ville den kæmpe for?
Projektet er en midlertidig konstruktion, hvor vi kan arbejde med markant anderledes idéer. Det løber frem til Finansforbundets landsmøde i september 2026. Undervejs deler vi viden og erfaringer – her på siden kan du finde mere.
Projektgruppen
Projektet drives af Signe Bjørg Lyck, der er ansat i Finansforbundet, sammen med de eksterne konsulenter Lars AP og Line Groes. Undervejs har vi fået hjælp fra forskellige mennesker med hver deres særlige kompetencer – lige nu er Rune Toldam med i arbejdet.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle dem, der også har været væsentlige for projektet i løbet af årene: Ditte Graa Wulff, Christoffer Godt-Hansen, Lawand Nawa, Thomas Noppen og Christina Madsen.
Fremtidsindsigter
12 indsigter om fremtiden
Hvis man skal foreslå fremtidens fagforening, er det vigtigt at interessere sig for fremtiden. Derfor begyndte projektet med at skabe 12 fremtidsindsigter, som du kan downloade her. Indsigterne er bygget på over 130 forandringssignaler – du kan se nogle af dem under hver indsigt. Signalerne kommer fra interviews og samtaler med eksperter, research, rapporter, oplevelser og meget mere. Tilsammen giver de 12 indsigter et spekulativt billede af den fremtid, en ny fagforening skal begå sig i. De er byggeklodser, der repræsenterer fremtiden. Med dem kan vi begynde at få idéer til, hvordan fremtidens fagforening skal se ud. Hver indsigt er bygget op på samme måde: Først et afsnit om de forandringer, vi ser lige nu. Derefter et spekulativt afsnit om, hvad det kan betyde syv til ni år frem.
Hent de 12 indsigter som pdf
Fælleskabsmodellen
Fællesskabsmodellen
I projektet har vi været optaget af de forandringer, vi ser i vores fællesskaber. Det er forandringer, der fylder meget for både mennesker og organisationer – og som har stor betydning for vores samfund. Vi begyndte at bygge en model, der kunne vise og forklare dem. Sådan opstod Fællesskabsmodellen. Lige nu skriver vi en kort og stærk bog om modellen og fællesskaberne. Men indtil den er klar, kan du kigge nærmere på modellen herunder.
Se fælleskabsmodellen
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte projektleder Signe Bjørg Lyck, hvis du har nogle spørgsmål, kommentarer eller idéer til projektet.
Skulle det være relevant for jer, kommer Signe kommer også gerne forbi og fortæller om fællesskabsmodellen eller andre indsigter fra projektet.
SLY@finansforbundet.dk eller telefon 31462022