A- eller B-menneske? Sådan indretter du dit arbejdsliv efter din døgnrytme
Det kan styrke både din trivsel og din performance, hvis du indretter dit arbejdsliv efter din døgnrytme, mener ekspert. Hun giver gode råd til, hvordan du med enkle greb kan tage hensyn til dit indre ur.
”I mit arbejde med både medarbejdere og ledere på danske arbejdspladser ser jeg, at små tidsmæssige justeringer faktisk kan gøre, at du både kan få mere energi, højere trivsel og højere produktivitet.”
Se Camilla Krings gode råd til små hverdagsjusteringer til både A- og B-mennesker længere nede i artiklen.
Din teenager er slet ikke doven
Og det er som sagt biologien, der dikterer, hvornår på dagen du fungerer bedst.
”Det er en del af evolutionen, at vi er født med forskellige døgnrytmer,” siger Camilla Kring og forklarer, at det helt tilbage i menneskets tidligste historie handlede om at sikre, at der altid var nogle, der var årvågne og klar til at beskytte gruppen og sikre artens overlevelse.
”Derfor er vi genetisk disponeret til at være vågne på forskellige tidspunkter.”
Selvom vi alle er født med forskellige døgnrytmer, så sker der noget, når vi rammer teenageralderen. Derfor er det også ren biologi, når teenagere pludselig ikke er til at få op af sengen om morgenen.
”Uanset om du er født A- eller B-menneske, så vil du i den periode af dit liv blive B-menneske,” siger Camilla Kring og forklarer, at det hænger sammen med hjernens udvikling.
Gode råd til A-mennesker
A-mennesker sover typisk godt fra mandag til fredag, hvis de arbejder i dagtimerne. Og så har de det lidt sværere i weekenden på grund af pres fra deres sociale liv. De kan typisk gå direkte fra sengen til arbejdet og er ofte sultne, når de vågner, forklarer Camilla Kring.
Hun kommer her med gode råd til små hverdagsjusteringer til A-mennesker.
Løs de mest komplekse arbejdsopgaver først
”Som A-menneske kan det være en god idé at starte dagen med at løse de mest komplekse arbejdsopgaver. Og så vent med de lidt mere simple opgaver til senere på dagen, når du er mere træt i hovedet.”
Flyt dit sociale liv frem
”Du behøver jo ikke altid at invitere til middag kl. 19. Du kan jo prøve at invitere til brunch eller frokost i weekenden. Så får du også meget mere ud af dit sociale liv.”
Flyt dit kulturliv frem
”Du kan jo godt gå i biografen eller på museer om eftermiddagen. Det skal ikke nødvendigvis være om aftenen.”
Date midt på dagen
Har din partner en anden døgnrytme end dig, så kan det være, at I skal prøve at gå lidt på kompromis med, hvornår I lægger jeres aktiviteter, foreslår Camilla Kring.
”Prøv at gå på date midt på dagen i stedet for at gøre det om aftenen, hvor du er virkelig træt. Hvis I begge to er A-mennesker, er det jo bare ekstra godt,” siger hun.
Gå i seng, når du er træt
”Mange A-mennesker føler sig antisociale, hvis de går i seng kl. 20.30, men din dag startede tidligt, så det er også okay, at den slutter tidligt,” understreger Camilla Kring.
Hurra for A-mennesker
Camilla Kring er selv et udpræget B-menneske og har indrettet sit liv efter det. Det har kunnet lade sig gøre, fordi hun har arbejdet som selvstændig. Men det kan være svært, når samfundet dikterer et arbejdsliv, der ligger i tidsrummet mellem klokken 8 og 16.
Mange vil måske slet ikke vide, hvilken grundrytme de har, fordi vi lige siden vuggestuealderen har skullet tidligt op og afsted. En rytme, der kun bliver mere udtalt gennem skole- og arbejdsliv.
Men en kortlægning af mere end 300.000 menneskers døgnrytmer viser, at godt 30 procent af befolkningen er A-mennesker, 30 procent ligger et sted midt imellem, mens hele 40 procent er B-mennesker.
Men B-menneskerne kan have det svært på en arbejdsplads på grund af det, Camilla Kring betegner som ’earlyriser propaganda’.
”Fra landbrugssamfundet og industrisamfundet har vi nogle moralske vendinger, der handler om, at det gode menneske står tidligt op og får noget ud af dagen. Fx vendinger og sange som ”Morgenstund har guld i mund” og ”Op lille Hans”,” siger Camilla Kring og peger på, at det i dag fortsat er morgenmennesker, der i et samfundsmæssigt perspektiv har fat i den lange ende.
”Vi har en kultur i Danmark, hvor man favoriserer morgenmennesker. Møder du tidligt ind på en arbejdsplads, bliver du set som mere disciplineret og engageret,” forklarer Camilla Kring.
Omvendt kan man have en tendens til at se på B-mennesker som dovne og helt uden viljestyrke.
”Men det handler ikke om at tage sig sammen. Eller om gode eller dårlige vaner,” slår Camilla Kring fast og foreslår derfor også, at man dropper kommentarer som ”du møder da til direktørtid i dag” og ”har du nydt den halve fridag”, hvis B-mennesker møder lidt senere ind.
Gode råd til B-mennesker
Det klassiske B-menneske sover typisk for lidt i hverdagen. Og det er ikke altid smart, at du afbryder din søvn med et vækkeur. Det skærer nemlig noget af den vigtige REM-søvn, hvor din hukommelse, kreativitet og følelser reguleres, forklarer Camilla Kring.
Hun kommer her med gode råd til små hverdagsjusteringer til B-mennesker.
Tag en rolig morgenstund
”Hvis du skal arbejde, så start med nogle af de lette og simple opgaver. Som B-menneske er det en god idé at lave de mest komplekse arbejdsopgaver om eftermiddagen eller aftenen.”
Lad være med at skamme dig
”Mange B-mennesker har fået at vide hele deres liv, at de skal tage sig sammen. Og de kan derfor have internaliseret en skam. Men du skal ikke skamme dig. Du skal acceptere, at du er et B-menneske.”
Justér dine arbejdstider
”Prøv at se, om du kan justere dine arbejdstider. Mikrojusteringer kan betyde meget. Prøv at sige til din leder: ”jeg er mest produktiv, hvis jeg møder senere.” Kan du ikke møde klokken 10 hver dag, så kan I måske aftale, at du gør det en dag om ugen.”
Lav aftaler med din partner
”Hvis du har en dag, hvor du møder senere, kan du måske også lave en aftale med din partner om, at du sover længe den dag. Og hvis I har børn, så kan han eller hun tage dem, og så kan I bytte en anden dag,” foreslår Camilla Kring.
Sådan kan arbejdspladsen tilgodese alle
Og i hendes optik kan arbejdspladserne med fordel indrette dagen, så den passer bedre til alle typer af døgnrytmer.
”Man kan fx placere fokustid senere på dagen i stedet for om morgenen. Og så er det også en god idé at lægge møder mellem klokken 10 og 14, så du tilgodeser forskellige døgnrytmer. På den måde kan alle kolleger være den bedste udgave af sig selv,” foreslår hun.
Men det kræver en kulturændring, der starter med en fælles bevidsthed om problemet, mener Camilla Kring. Derfor handler det også om at få startet samtalen. For du kan ikke se, hvilken døgnrytme dine kolleger har ved bare at kigge rundt i kontorlandskabet.
Og selvom hun mener, at det grundlæggende er et ledelsesansvar, så kan man som kolleger sagtens tage snakken hen over frokostbordet.
”Og hvis I er flere, der tænker, at det er noget, I bør gøre noget ved i jeres afdeling, så kan I jo være fælles om at tage det op. Så står du ikke alene med det. Det handler i bund og grund om at få startet samtalen,” siger Camilla Kring.
Om Camilla Kring
Camilla Kring er civilingeniør, ph.d. i work-life balance og internationalt anerkendt ekspert i anvendt kronobiologi (døgnrytmer).
Hun er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter til syv bøger. Hendes kommende bog, "Tænk, hvis arbejdstiden passede til flere – ledelse på tværs af døgnrytmer, familieformer og neurodiversitet,” udkommer på Hans Reitzels Forlag den 22. oktober.