Stine sagde sit job op i Nykredit og byggede fintech: "Jeg kunne ikke lade være"

IT-Højskolen på Glentevej

I slutningen af 90'erne arbejdede en ung Stine Kalmer Jørgensen som studentermedhjælper hos Børne- og Undervisningsministeriet. Hun læste økonomi og blev bl.a. sat til at hjælpe med statistisk programmering og makroøkonomiske analyser.

Men da hun en dag fik nys om et nyopstartet universitet, der skulle have fokus på, hvordan man ikke bare bygger it, men også skaber forretningsværdi ud af det, var hun ikke i tvivl. 

Kort efter stod hun sammen med 150 andre studerende på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter, hvor den spritnye IT-Højskolen åbnede med rektor Mads Tofte ved roret.

Før de studerende kunne få den allernyeste undervisning i digital innovation, agile processer og projektledelse skulle der dog lige styr på et par ting, husker hun.

”Den første måned brugte vi på at skrive studieordning og samle borde og stole. Det føltes som om, at vi var i gang med at bygge et universitet – hvilket vi jo egentlig også var,” fortæller hun.

Det var en hektisk og spændende tid, som har sat sig dybt i Stine Kalmer Jørgensen, fortæller hun. Samme følelse har givetvis også sat sig i mange af de andre fra det første kuld, som siden blev iværksættere.

IT-Højskolen viste sig også at være en god idé. Senere skiftede den navn til IT-Universitet med i dag over 2.000 studerende.

Gøre hverdagen lettere med it

Selvom it-boblen i IT-Højskolens første år pludselig brast, blev potentialet i velplacerede digitale løsninger mere og mere tydeligt for Stine Kalmer Jørgensen. 

Ikke som et teknisk mål i sig selv, men som noget, der kunne gøre hverdagen lettere og bedre – for både virksomheder og mennesker.

Det blev også den røde tråd i hendes karriere.

Efter universitetet kom hun til DSB, hvor hun – som nyuddannet – fik ansvaret for at bygge DSB's første netbutik. Ledelsen mente vist dengang, at det mere var af pligt end et reelt ønske, og Stine Kalmer Jørgensen fik på den måde tidligt i sin karriere et stort digitalt ansvar. 

”Det går væk igen, så nu ansætter vi bare en relativt ung nyuddannet til at stå for det,” parafraserer hun de tanker, der muligvis gik gennem DSB’s generaldirektør dengang.

Siden fulgte en række stillinger med voksende ansvar og større kompleksitet: Københavns Lufthavne og Kombit, hvor hun kastede sig over områder, som var oplagte at sætte strøm til. 

”Det var tunge processer, som både er irriterende for virksomhederne, men også for brugerne. Fx at kunne slippe for at stå i kø, når man skal parkere sin bil i lufthavnen.”

Efter i en årrække at have været eksponeret mod offentlige beslutningsprocesser og budgettering, tog hun sin erfaringer og søgte et job i Danske Bank.

Digitalisering i den finansielle sektor

Hos Danske Bank fik hun job som digital chefkonsulent og fik lov til at eksperimentere med de virkemidler, som havde fungeret i andre sektorer, bare i forhold til pensionsområdet. 

Hun var med til at forme idéen om online pensionsrådgivning, som folk selv kunne eksekvere på – det på et tidspunkt, hvor rådgivning og ændring af pension var noget, der foregik over telefon eller til et fysisk møde.

”Det blev en ret stor kommerciel succes,” siger Stine Kalmer Jørgensen.

”Det var faktisk en ret enkel trafiklys-løsning. Hvis man stod som gul eller rød, kunne man med det samme vælge at sætte f.eks. 512 kroner ekstra ind om måneden – og så sørgede vi for resten. I dag er det jo standard, men det var det ikke dengang,” fortæller Stine.

Efter et par år skiftede hun til Nykredit, hvor hun fik ansvaret for at sætte retning på de digitale ambitioner i forhold til en bredere og mere kompleks bankdel.

Digital bankrådgiver

Det var her, at tankerne om en digital bankrådgiver - som en mere avanceret pendant til den digitale pensionsrådgivning - begyndte at tage form. Det var det, hun allerhelst havde lyst til at bygge hos Nykredit.

Men timingen var ikke den rigtige. 

”Jeg pitchede det til ledelsen og talte med mange kollegaer om det. Men der var  meget at se til, og digital innovation, der var tæt på kunden, var svært, når der også skulle være styr på compliance, GDPR og alt det andet. Det blev tydeligt, at jeg ikke kunne få lov til at bygge det dér,” siger hun.

Hun søgte efter eksisterende fintech-løsninger, som Nykredit kunne samarbejde med, men fandt ingen, der kunne det, hun forestillede sig.

”Der var masser af investeringsløsninger, men ikke nogen, der tog udgangspunkt i folks økonomi som helhed. Hvad har du af lån, pension, opsparing, og hvad vil du gerne opnå?"

"Så begyndte jeg at overveje, om jeg selv skulle bygge det.”

Sagde sit job op efter en kop kaffe

En organisationsændring i Nykredit gjorde det samtidigt tydeligt, at den digitale innovationsafdeling, som hun stod i spidsen for, ikke længere ville få samme rolle i koncernen. Det fik hende til seriøst at overveje, om hun skulle sige sit job op.

Og så skrev hun til sin tidligere kollega fra banken, om han havde tid til en kop kaffe.

“Det var her, at det blev klart for mig, at jeg måtte gøre det selv. Det var vigtigt, og jeg kunne ikke lade være,” husker hun.

Med det sidste mod bygget op over en kop kaffe, sagde hun sit job op og meldte sig til Copenhagen Fintechs inkubationsforløb.

Det første stykke tid byggede hun Dreamplan op alene. Siden fik hun en tidligere samarbejdspartner med som co-founder – og de begyndte at arbejde med det, der i dag er virksomhedens kerneprodukt: En digital bankrådgiver, der kombinerer brugerens mål og økonomiske situation med skatteforhold, renteudvikling og bankernes produkter.

28 ansatte fra 15 forskellige nationaliteter

I dag er Dreamplan blevet til et helt konkret digitalt produkt, man som privatperson gratis kan prøve af i forhold til at planlægge sin økonomi, simulere scenarier og få konkrete anbefalinger.

Desuden har Dreamplan åbnet for, at bankerne kan integrere løsningen i deres egne systemer og lade rådgivere bruge den til at danne sig et overblik over kundens økonomi. 

“Det handler ikke om at erstatte rådgiveren, men om at styrke rådgivningen. Mange rådgivere sparer tid og oplever, at deres kunder er bedre forberedt. Og kunderne forstår mere, fordi visualiseringerne og scenarierne gør det konkret,” siger Stine Kalmer Jørgensen.

Selve organisationen i Dreamplan er i dag etableret som en hybrid arbejdsplads med 28 medarbejdere fra 15 forskellige nationaliteter – nogle på kontoret i København, andre i Gudhjem, Lissabon og Mumbai.

“Vi har pensionsrådgivere, udviklere, adfærdsdesignere, tidligere bankfolk og unge med AI-kompetencer,” siger Stine Kalmer Jørgensen.

Hun fortæller, at Dreamplan har haft flere ledige bank- og pensionsfolk i virksomhedspraktik – en model, hun synes så godt om, at hun mener, at det burde være en alternativ form for efteruddannelse.

"Det er en stor fordel med tung brancheerfaring for en ung fintech , og praktikanterne kommer helt tæt på at tænke digitalt i praksis, hvilket også er attraktivt for deres jobmuligheder i sektoren," siger hun.

20 millioner i investering

I marts 2025 kunne Dreamplan lukke en investering på 20 millioner kroner blandt andet fra den danskejede fond Three Thousand Capital, som tidligere har investeret i virksomheder som Uber og Spotify.

For Stine Kalmer Jørgensen er det ikke kun et rygstød til at udvikle endnu mere funktionalitet. Det er også en bekræftelse på, at hendes oprindelige idé havde noget på sig.

”Vi vil gøre digital privatrådgivning og formueplanlægning til en naturlig del af danskernes og europæernes hverdag. Ikke bare fordi det er teknisk muligt, men fordi det er nødvendigt. Alt for mange har ikke adgang til kvalificeret rådgivning i dag, og det kan vi ændre på.”