Hvad ved din arbejdsgiver om dig? Det kan hver tredje finansansat ikke svare på
Finansatte ved ikke, hvad deres arbejdsgiver registrerer om dem, og mange føler sig overvåget på jobbet, viser ny undersøgelse.
Formand for Dataetisk Råd Johan Busse er ikke overrasket over resultatet, der flugter med en undersøgelse, som Dataetisk Råd tidligere selv har lavet, men det ærgrer ham.
”Det viser, at overvågning af medarbejdere og indsamling af data om medarbejdere stadig er et problem, som vi er nødt til at forholde os til,” siger han.
Hvad og hvordan?
Selv blandt de medarbejdere, der ved, at deres arbejdsgiver indsamler en form for data, er der stor usikkerhed. 71 procent har ifølge undersøgelsen ikke styr på, hvilken data der indsamles, mens 77 procent svarer, at de ikke hvordan den indsamlede data bruges.
Dorrit Brandt afviser, at de ansatte i den finansielle sektor er dataforskrækkede, men hun mener, at der er behov for mere gennemsigtighed og oplysning omkring både indsamling og anvendelse af data.
”Som medarbejder skal jeg naturligvis vide, hvilke data min arbejdsgiver indsamler om mig, og hvad de bliver brugt til,” slår hun fast.
Følsom Teams-samtale endte hos ny chef
Finansforbundet har indsamlet eksempler på overvågning og registrering af data om medarbejdere.
Her er et af dem:
I en afdeling bruges Microsoft Teams til alle former for samtaler. Teams er sat til at optage samtale som default og bagved arbejder CoPilot med at transskribere, op- summere og analysere møderne. Teams bliver brugt i flere og flere sammenhæng, og blot blevet mere normal at bruge end andre mødeformer. Det har været en naturlig udvikling, særligt efter indførelsen af CoPilot.
Man har bemærket at det giver nogle muligheder for at udtrække mødereferater mv. men de fleste bruger det uden at tænke videre over, at Teams faktisk som udgangspunkt er sat til at optage – og transskribere og analysere samtalerne.
I en samtale mellem en medarbejder og leder om medarbejderens arbejdspræstation, kommer samtalen ind på medarbejdernes mentale situation. Medarbejderen fortæller, at denne føler sig udbrændt og stressramt.
Medarbejderen er ikke informeret om – eller har ikke forstået - at samtalen er optaget, transskriberet og tilgængelig som fil for relevante personer. Men finder ud af, at denne fil er kommet vedkommendes nye leder, i en anden afdeling, til kendskab. Samtalen (transskriberingen) har åbenbart fulgt medarbejderen.
Medarbejderen føler ikke, at der var klare aftaler om, at samtalen blev optaget, transskriberet, analyseret og endda opbevaret til evt. senere brug.
Ansatte føler sig overvåget
I undersøgelsen svarer hver fjerde af dem, der ved, at arbejdsgiveren indsamler data om dem, at de føler sig overvåget.
Og det er et højt tal, vurderer Johan Busse.
”Idealet må være, at ingen føler sig overvåget – medmindre det er en bevidst styringsstrategi fra ledelsen, og det håber jeg ikke, at det er,” siger han.
Ifølge Dorrit Brandt er det også alt for meget, når hver fjerde føler sig overvåget. Det handler det i bund og grund om tillidsforholdet mellem medarbejder og virksomhed, mener hun.
”I en stadig mere datadrevet virkelighed er det helt nødvendigt, at virksomhederne styrker fokus på transparens og klare linjer for medarbejderdata,” siger hun.
Dataetisk Råd anbefaler ifølge Johan Busse også, at virksomhederne søger for at gøre det klart, hvilke data man indsamler og hvorfor. Derudover bør man ude i virksomheden have en drøftelse på forhånd, så man kan få afstemt forventninger og afklare, hvor de røde linjer er for dataindsamling.
”Det handler for mig at se om at få en god dialog i virksomhederne,” siger han.
Arbejdsgivere: Medarbejdere skal føle sig trygge
I Finans Danmark/Arbejdsgiver anerkender direktør Morten Schønning Madsen, at arbejdsgiverne har et medansvar for, at kun få ansatte ved, hvordan de skal få indsigt i den data, der indsamles om dem.
“For Finans Danmark er det vigtigt, at medarbejderne er trygge ved virksomhedens indsamling og anvendelse af medarbejderdata. Derfor har vi – udover de lovregler der allerede eksisterer – lavet en aftale om medarbejderdata ved de netop overstået overenskomstforhandlinger,” siger han med henvisning til, at parterne ved forhandlingerne blev enige om, at samarbejdsudvalget i virksomhederne bør udarbejde retningslinjer for anvendelsen af medarbejderdata. Til det formål er der udarbejdet et bilag til overenskomsten, hvor virksomhederne kan hente inspiration.
“Aftalen vil medvirke til at skabe gennemsigtighed og nødvendige retningslinjer – og dermed skabe et godt grundlag for, at medarbejderne er trygge i forhold til anvendelse af medarbejderdata,“ fastslår Morten Schønning Madsen.
At overenskomsten skal bidrage til at skabe mere klarhed, er Dorrit Brandt helt enig i.
”Det har netop været hensigten med at indgå aftalen, og vi ser frem til at evaluere på, hvordan arbejdet skrider frem i praksis”, siger hun.
På spørgsmålet om, hvor grænsen mellem nødvendighed og overvågning går, siger Morten Schønning Madsen:
“Der kan være mange saglige og legitime formål med at indsamle medarbejderdata. Nogle medarbejderdata er helt afgørende for, at virksomheden kan leve op til de forpligtelser, som den har over for medarbejderen. Det afgørende er, at der er gennemsigtighed, så medarbejderne ved, hvilke data der indsamles, og hvordan de anvendes.”