Menu luk

Det skal du vide om den nye hvidvaskpakke: Store forandringer på vej

10. juli 2027 træder den nye EU-hvidvaskpakke i kraft. Med skærpede krav, fælleseuropæisk tilsyn og øget fokus på medarbejdernes rolle og kompetencer, står den finansielle sektor foran endnu en regulering, der vil ændre arbejdsdagen for tusindvis af ansatte.

24. jun. 2025
7 min

Det er langt fra første gang, at reglerne for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering bliver skærpet. Men denne gang er det anderledes.

Med AML-pakken – EU’s måske hidtil mest omfattende regulering på området – er der tale om et markant paradigmeskifte.

Med lovgivningen indfører EU fælles regler, direkte gældende i hele EU, og som noget helt nyt en ny europæisk hvidvasktilsynsmyndighed – AMLA (Anti-Money Lundering Authority). Sidstnævnte skal føre direkte tilsyn med de største og mest risikofyldte finansielle virksomheder og med de nationale tilsynsmyndigheder.

Det er en omfattende pakke med tre forordninger og et direktiv, der har været undervejs siden 2021, og som skal ses i lyset af et EU, der centraliserer både regler og kontrol i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Selvom it og systemer kan stadigt mere, vil en af de helt centrale brikker i kampen mod de kriminelle stadig hvile på de mange ansatte, der i dag arbejder med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.  

“Medarbejderne er både i dag og fremadrettet en vigtig perle på perlerækken af opgaver, der skal løftes, hvis vi skal have et effektivt værn mod hvidvask og terror," siger Astrid Thomas, der er ekspert i compliance-området og i dag er selvstændig rådgiver og konsulent.  

"Det gælder både for de medarbejdere, som arbejder med kontrol i selve forretningen, og medarbejdere, der arbejder i de egentlige compliance-funktioner. Det gør EU også meget klart i den nye hvidvaskpakke, som nu bliver rullet ud over hele EU,” siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Astrid Thomas, selvstændig rådgiver og konsulent med ekspertise i compliance.

Arbejdet er sat i gang

Astrid Thomas har mere end 30 års erfaring som leder og jurist i finanssektoren, hvor hun især har arbejdet med compliance og hvidvask. Hun har bl.a. arbejdet 10 år i Danske Bank som jurist og 16 år som juridisk direktør i organisationen Lokale Pengeinstitutter (Lopi).

Sektoren er, gør hun det klart, vant til regulering og nye store lovpakker.

Og selvom den nye regulering først finder anvendelse fra10. juli 2027, og vi endnu mangler mange af de mere operationelle regler, er det hendes opfattelse, at langt de fleste pengeinstitutter forbereder sig, bl.a. med GAP- og risiko-analyser.

“Når det gælder implementeringen, oplever jeg, at den allerede er i gang – særligt i de strategiske lag ude i pengeinstitutterne. Der arbejdes, og det fylder mere og mere på strategisk niveau.”

Det er et omfattende arbejde, hvor virksomhederne på et overordnet plan skal fastlægge, hvad er nyt, hvad der er uændret, og hvad man skal gøre anderledes, forklarer hun.

Det arbejde vil over de næste år få betydning for organisering, governance, processer og systemer og dermed de mange ansatte, der arbejder med at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

”Det er klart, at det er en stor øvelse, og det kommer til at betyde nye opgaver, ansvar og krav til de ansatte – og det med endnu større hast end i dag,” siger hun.

“Selvom vi allerede i dag har krav om uddannelse, som virksomheder og ansatte bruger mange kræfter på, er der en ny opgave at løfte."
- Astrid Thomas, selvstændig rådgiver og konsulent med ekspertise i compliance.

Nye punkter i hvidvaskpakken

Med hvidvaskpakken indfører EU en række tiltag, der vil være nye for de fleste.

Ansatte, der direkte medvirker til, at en virksomhed overholder hvidvaskreglerne, skal fx gennem en ’fit & proper ’-lignende vurdering i forhold til bl.a. viden, ekspertise, omdømme og integritet.

AML-forordningen slår også fast, at ansatte skal have dokumenteret kendskab til forordningens indhold og virksomhedens interne politikker, procedurer og kontroller. 

”Medarbejderne skal forstå, hvad det betyder – ikke bare kende procedurer, men også konteksten. Og det er nok ikke dokumenter, der i dag er supertilgængeligt for alle medarbejdere,” følger Astrid Thomas op.

På det mere konkrete niveau, skærpes en række praktiske krav også. 

Det gælder bl.a. kundekendskabsprocedurerne, hvor der fremover også skal indhentes oplysninger om kunders fødested, nationalitet, flygtningestatus og bopæl. Også kravene til de såkaldte reelle ejere og PEPer (politisk eksponerede personer) skærpes. 

”Og kunderne vil derfor også komme til at opleve, at de nye krav medfører behov for flere oplysninger og mere dokumentation fra dem," siger Astrid Thomas.

Der venter altså en større uddannelsesopgave forude, fortæller Astrid Thomas.

“Selvom vi allerede i dag har krav om uddannelse, som virksomheder og ansatte bruger mange kræfter på, er der en ny opgave at løfte."

Compliance-ansatte i finans kan blive mere efterspurgte

Den nye regulering ændrer ikke kun interne processer – den ændrer også landskabet for medarbejderne selv. 

Med skærpede regler og flere brancher og virksomhedstyper, som nu bliver omfattet af reglerne, kan der meget vel opstå et bredere arbejdsmarked for compliance- og AML-profiler.

“Vi kan godt komme til at se, at compliance-ekspertise fra den finansielle sektor bliver mere efterspurgt i andre brancher. Det kan give flere muligheder for dem, der har været vant til at arbejde under et komplekst regelsæt – og som nu har et forspring i forhold til at kunne arbejde med de regler, der kommer,” siger Astrid Thomas.

Det gælder både andre virksomhedstyper, som allerede er underlagt hvidvaskreglerne, eksempelvis advokater, ejendomsmæglere og revisorer. Og nye aktører som, fodboldklubber og deres agenter og virksomheder, der handler med ædelmetaller og luksusvarer.”  

For disse virksomheder venter der er en stor opgave med at etablere eller styrke egne interne politikker og procedurer. 
 
Da reglerne samtidig vil gælde i hele EU, kan det også åbne op for flere jobmuligheder på tværs af landene.

De næste år bliver afgørende

Et af de områder, hvor mange håber på, at pakken kan gøre en markant forskel, er muligheden for øget informationsdeling mellem aktører og myndigheder.

Det har tidligere været en stopklods for effektiv forebyggelse, at man ikke har kunnet dele oplysninger om den enkelte kunde, der har været mistænkt for hvidvask. Men nu åbner EU mere op på dette område

“Det er en positiv udvikling, at vi nu får bedre mulighed for informationsdeling. Det er noget, som sektoren i mange år har efterspurgt,” følger Astrid Thomas op.

Der er sandsynligvis stor forskel på, hvor langt pengeinstitutterne er med den nye pakke – og endnu vil mange medarbejdere ikke være stødt på ændringer i deres daglige arbejde. Men det kommer, vurderer Astrid Thomas.

“Det er selvfølgelig svært at leve op til noget, der ikke gælder endnu – og som vi ikke helt ved, hvad kommer til at indebære i praksis. Men en procesplan og en implementeringsorganisation er nok snart et ”must”.

Hun er fortrøstningsfuld.

“Hvidvask og terrorfinansiering er i dag license to operate – og det er mit klare indtryk, at det er stærkt forankret på alle niveauer.”

“Selvom deadline er to år væk, er kurven allerede tegnet. De næste år bliver afgørende – og medarbejderne, er vigtige perler på snoren hele vejen fra strategi til praksis.”

AML-pakken – det vigtigste du skal vide

Den nye hvidvaskpakke består af:

  • En ny hvidvaskforordning (AMLR)
  • Et nyt hvidvaskdirektiv (AMLD6) med bl.a. krav til nationale tilsynsmyndigheder
  • En forordning til etablering af AMLA, den fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet
  • En ændring af pengeoverførselsforordningen

Her er nogle af hovedpunkterne:

  • Ikrafttræden: 10. juli 2027.  Den ændrede pengeoverførselsforordning trådte i kraft 30. december 2024.
  • Direkte gældende: AML-forordningen gælder direkte i alle EU-lande – nationale undtagelser og forsinkelser er ikke mulige
  • Øgede krav til uddannelse: Ansatte skal dokumentere viden om både regler og virksomhedens strategiske tilgang
  • Ny tilsynsmyndighed: AMLA (Anti-Money Laundering Authority) får base i Frankfurt og skal føre direkte tilsyn med udvalgte store virksomheder på tværs af medlemslandene, herunder også transnationale koncerner med særlig risikoprofil.
  • Intern revision og kontrol: Virksomheder skal have en uafhængig funktion til at teste AML-politikker – kan outsources
  • Skærpede krav til kundekendskab: Flere oplysninger om kunder og reelle ejere skal indhentes – inkl. fødested, nationalitet og flygtningestatus
  • Lejlighedsvise transaktioner: Kundekendskab skal udføres ved transaktioner over 10.000 EUR – 1.000 EUR for kryptoaktiver.
  • Minimumskrav til løbende overvågning: Én gang om året for højrisko-kunder, hver femte år for øvrige
  • Udvidet PEP-definition: Omfatter nu også ledere i lokale myndigheder og søskende til eksisterende PEPer
  • Sanktionsoverholdelse: Der indføres krav om interne kontroller til overholdelse af målrettede finansielle sanktioner
  • Nye forpligtede enheder: Bl.a. fodboldklubber, agenter, crowdfundingudbydere og virksomheder med luksusvarer
  • Forbud mod anonyme konti: Både for traditionelle banker og kryptoaktiver
  • Informationsdeling i partnerskaber: Nye muligheder for videndeling mellem virksomheder og myndigheder på “need to know”-basis

Seneste nyt