Dit arbejdsmiljø
I Finansforbundet Spar Nord Kreds er vi med til at sætte fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Vi arbejder derfor for dine interesser i arbejdsmiljøorganisationen og i Samarbejdsudvalget.
Fysisk arbejdsmiljø
Vi har indgået en lokalaftale om en arbejdsmiljøorganisation i Spar Nord Bank. Du kan se lokalaftalen på Spar Nord Banks intranet (Om Jobbet/Arbejdsmiljø). Arbejdsmiljøorganisationen tager sig primært af fysisk sikring, sundhedsfremmende tiltag og det fysiske arbejdsmiljø i øvrigt.
Det fysiske arbejdsmiljø er forankret i Arbejdsmiljøudvalget og herunder i arbejdsmiljøgrupper. Spar Nord Bank er inddelt i ni arbejdsmiljøgrupper (AMG), som er geografisk opdelt med hver sine arbejdsmiljørepræsentanter (AMR).
Psykisk arbejdsmiljø
Ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø ligger i Samarbejdsudvalget (SU). Udvalget arbejder for:
- At tilvejebringe og bevare gode og rolige arbejds- og beskæftigelsesforhold i sparekassen
- At øge de ansattes tryghed og trivsel
- At øge de ansattes interesse i forbedring af sparekassens drift, effektivitet og konkurrencemæssige stilling
Finansforbundet Spar Nord Kreds spiller en stor rolle i Samarbejdsudvalgets arbejde. Blandt andet har Finansforbundet Spar Nord Kreds været med til at udarbejde hæftet om arbejdsglæde og stress samt implementere "Det grænseløse arbejde" i Spar Nord Bank. Kredsen har også haft Spar Nord Banks HR-afdeling med til Finansforbundets møde om livsfaser.
"Arbejdsglæde og stress" (pdf)
Kontakt os
44 55 25 00Du er velkommen til at ringe vores kredskontor. Vi har åbent mandag til torsdag fra 9.00-16.00 og fredag fra 9.00-15.00.
Du kan også skrive til finansforbundet@nykredit.dk