Involvering, indflydelse og transparens

Dette er nr. 2 af 3 artikler (find den første her).

”Vi vil gerne involvere de tillidsvalgte mest muligt i det arbejde, Finansforbundet i Nordea gør for det store fællesskab. Og vi forsøger at være så transparente, vi kan – og give mulighed for indflydelse til dem, der ønsker det,” fortæller Kasper Skovgaard Pedersen, formand for Finansforbundet i Nordea (FiN). 

”Som tillidsrepræsentant er du naturligvis først og fremmest til stede for dine medlemmer – og det er også på arbejdspladsen, du primært har din overenskomstsikrede frihed til at bruge tid på det. Men du er nu engang bedst i stand til at varetage deres interesser, hvis du også ved, hvad der foregår i din fagforening. Og derfor sørger vi for at holde møder og seminarer, hvor vi klæder de tillidsvalgte på til arbejdet – og samtidig hører deres input fra dagligdagen, så vi ved, hvad der fylder”.

Næstformand Mette Balck Mejlby supplerer: 

”Det er virkelig dejligt at vide, at FiN har så mange gode og stærke ressourcer lokalt hos medlemmerne. I håndterer en masse bolde i luften på én gang – holder møder bag lukkede døre eller blander jer i de åbne diskussioner, hjælper og støtter. Uden jer ville det være umuligt for os i bestyrelsen at varetage interesserne for det store fællesskab, så vi kan ikke takke jer nok.” 

Fællestillidsrepræsentanterne tættere på
Under overskriften ’involvering, indflydelse og transparens’ har kredsbestyrelsen skruet op for samarbejdet med fællestillidsrepræsentanterne (FTR). 

”Et af tiltagene er, at vi fra og med januar 2025 har tilbudt dem hver især – under fortrolighed og i det omfang, de kan finde tid til det – at deltage i et bestyrelsesmøde. Formålet er at give en større indsigt i de opgaver, der ligger på bestyrelsens bord – de dilemmaer vi ofte står i og hvor mangesidet arbejdet er. Indtil nu har fire FTR deltaget, og alle har udtrykt stor begejstring for at få den indsigt, som deltagelsen giver,” fortæller Kasper. 

”De deltager på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne – dog uden stemmeret, hvis det skulle komme dertil – og forpligter sig til selv at komme med et debatemne, som de ønsker diskuteret. På den måde får både FTR og bestyrelsesmedlemmerne en endnu større indsigt i hinandens verden, og det giver stor værdi for begge parter.”

Et særligt kvartalsnyhedsbrev til FTR, der ridser op, hvad bestyrelsen især har været optaget af – men som ikke nødvendigvis har affødt artikler eller andre former for kommunikation i det åbne – er en anden nyskabelse for at bringe FTR tættere på det politiske arbejde.

Forhandlingsforberedelser og -godkendelse
Alle medlemmer spørges forud for hver overenskomstforhandling, hvad de især ønsker sig af en kommende overenskomst. Og heldigvis er der mange, der svarer.

”Undersøgelserne giver gode pejlinger af, hvad der fylder for medlemmerne. Men vi har alligevel brug for at få flere ord på – især hvad der helt præcist er vigtigt i vores egen virksomhed, så vi kan lægge det rigtige tryk på overfor Finansforbundet forud for forhandlingerne,” siger Mette. 

”Tillidsrepræsentanterne får derfor til opgave at tale mere indgående med deres medlemmer – og så mødes vi med dem for at finde fællesnævnerne og de særlige tiltag, der måske er behov for. Det er gode debatter, og de giver os et godt grundlag at gå videre med både til standardoverenskomsten og vores egen virksomhedsoverenskomst. Det er jo ikke alle Nordea-behov, der nødvendigvis er relevante for andre.” 

Hun fremhæver, at mange ønsker til overenskomsten handler om elementer, der allerede er mulige i de aftaler, vi har. 

”Der er tydeligvis en del gode vilkår, hverken vi eller Nordea er lykkedes med at kommunikere – så det skal vi i fællesskab lægge os i selen for at gøre bedre.”

Involveringen vender tilbage, når der foreligger et resultat. 

”Det gælder både standard- og virksomhedsoverenskomsten. For standardoverenskomstens vedkommende, så har Finansforbundets repræsentantskab godkendt resultatet i slutningen af februar – og nu er samtlige tillidsrepræsentanter så inviteret til lokale møder for at lære indholdet i den nye aftale bedre at kende, så de kan forberede deres medlemmer til at kunne stemme om den. Tilsvarende godkender FiN’s fællestillidsrepræsentanter resultatet af virksomhedsoverenskomstforhandlingerne, når den tid kommer – hvorefter tillidsrepræsentanterne involveres inden endnu en urafstemning. Det er en omfattende proces – men den er vigtig, for at det hele kan foregå på så oplyst og demokratisk vis som muligt,” slutter Kasper.