Menu luk

Update på finansielle markeder og verdensøkonomien netop nu og hvorfor?

Tidspunkt
5. mar. 2026, 9.00 - 10.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
Tilmeldingsfrist
3. marts 2026
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben

Den økonomiske udvikling i USA, Europa og det globale syd inklusiv Kina er afgørende for hvordan det går på de finansielle markeder og hvordan dansk økonomi, dansk erhvervsliv og især den finansielle sektor herhjemme klarer sig. 

Få et overblik hvert kvartal over hvad der sker i verdensøkonomien og på de finansielle markeder og hvad eksperterne forventer der kommer til at ske de næste 3-12 måneder mht. konjunkturerne, aktier, renter, valutaer, boligpriser m.m.


Vækst og inflation i verdensøkonomien driver udviklingen på finansmarkederne og mulighederne for at tjene eller tabe penge i store dele af dansk erhvervsliv. Især finanssektorens indtjeningsmuligheder bestemmes I høj grad af de internationale konjunkturer. Oveni kommer påvirkningen fra finans- og pengepolitikken herhjemme og globalt. På dette webinar får du hvert kvartal et overblik over den seneste tids udvikling, hvilke hovedtemaer diskuteres blandt eksperterne lige nu – fx. AI, statsgæld, rekordhøje aktiekurser o.lign. – og hvilke makroscenarier de tror mest på vil udspille sig det kommende stykke tid. 

Udbytte

  • Overblik over det seneste kvartals hovedtendenser i verdensøkonomien og på de finansielle markeder
  • Indsigt i forskellige eksperters bud på, hvad der kommer til at ske med konjunkturerne og på finansmarkederne de næste 3-12 måneder
  • Forståelse for sammenhængen mellem makroscenarierne og de finansielle markeder
  • Indsigt i eksperternes syn på forskellige aktuelle temaer som AI, statsgæld, handelskrig olign.

Mere om indholdet
På webinaret gennemgår Frank Hvid de vigtigste tendenser i verdensøkonomien og dansk økonomi netop nu og også de vigtigste bevægelser på finansmarkederne og hvorfor aktier, renter, valutaer m.m. bevæger sig som de gør. Han fortæller om hvilke makroscenarier eksperter og investorer mest tror på for det kommende år og hvilke faresignaler der snakkes mest om. Frank kobler det hele sammen med de fire makroscenarier fra et tidligere webinar (der ikke er forudsætning for at være med på dette) og gør de komplekse sammenhænge konkrete og brugbare, så du får ny indsigt, du kan omsætte direkte i praksis. 

Om underviser 
Frank Hvid Petersen er stifter af analyse- og rådgivningsvirksomheden Earlybird Research & Education, associate partner i Jentzen & Partners, økonomisk kommentator i Politiken og Watchmedier, samt vært for podcasten Kurs mod ugen. Han har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor, bl.a. som investeringschef i Nordea og Carnegie. Frank er kendt som en engageret og pædagogisk formidler, der gør komplicerede økonomiske emner letforståelige og relevante. 

Webinaret bliver optaget for tilmeldte deltagere de efterfølgende 14. dage 

Anden info
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet. 

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Frank Hvid Petersen

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden