Julehygge og juletræsfældning på Ryegaard for medlemmer af Finansforbundet Kreds Øst
Kom og oplev ægte julestemning på Ryegaard (Mellem Roskilde og Holbæk).
Søndag den 14. december inviterer vi dig og din familie til en skøn dag fyldt med julestemning, traditioner og masser af hygge.
Dagen byder på hestevognskørsel ud til juletræsplantagen, hvor I bliver mødt af skovnisser, som hjælper med at finde det helt perfekte juletræ, som I kan tage med hjem og pynte til jul. Efterfølgende serveres der gløgg, varm kakao og æbleskiver, så alle kan få varmen og hygge sig i de vinterlige omgivelser. For børnene bliver dagen ekstra magisk, når julemanden kigger forbi med slikposer.
Det vil også være muligt at gå på opdagelse i julemarkedet, prøve kræfter med halmlabyrinten eller tage på nissejagt i parken.
Praktisk information:
- Arrangementet er for medlemmer med samlever og børn eller børnebørn.
- Der kan bestilles op til 4 billetter pr. medlem. Skriv til os på kredsoest@finansforbundet.dk, hvis I har brug for flere, så må vi se, hvad der kan lade sige gøre.
- Der er i alt 200 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
VIGTIGT!
For at sikre en god oplevelse for alle, skal hver familie vælge tidspunkt for hestevognsafgang via tilmeldingslinket her: Vælg jeres tidspunkt for afgang her
Når I tilmelder jer, skal I blot:
- Vælge antal deltagere
- Vælge det tidsrum, hvor I ønsker at ankomme og køre med hestevogn
Det er vigtigt, at alle familier udfylder tilmeldingen, så dagen forløber smidigt.
Vi håber, du har lyst til at være med og glæder os til at skabe en god dag i julens tegn.
Kontakt Administrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play